Projekter

Line

Status: Redaktionsfasen

Alfred bærer på en hemmelighed, som han er fast besluttet på aldrig at røbe for nogen. Han kender til at blive ydmyget og ved, hvad det vil sige at skamme sig. Det startede allerede i skolegården, da han var dreng. Dengang hans far begik selvmord, og farbroren mistede forstanden. Som voksen vælger Alfred at bygge tilværelsen op på en løgn. Han er ulykkelig i sit ægteskab og har svært ved at styre sit temperament. Hans kone venter barn igen, men ønsker at få foretaget en abort. Det vil Alfred ikke gå med til, og da konen føder en datter, bliver pigen midtpunktet i Alfreds verden.

Line er en familieroman, som spænder over en periode på 36 år (1974-2010). Det er en fortælling om sorg og kærlighed, om sindets splittelse og om den magt, vi mennesker har over hinanden. Det er en historie om at besidde viljen til det gode, men at fejle, fordi vi ikke altid forstår vores egne motiver og handlinger.

Af: Majbrit Ravnholt Cramer

Genre: Skønlitteratur

Heidi Bobjerg > Line
2018-07-01 07:23:39
Meget medrivende fortælling, jeg skulle bare lige læse et par kapitler, men endte med at læse alle syv. 😉 Der er en god balance mellem de historier og dybe hemmeligheder, som du holder fra læseren og de gradvise glimt af forståelse og afsløringer, du lader skinne igennem. Du formår at fortælle en masse gennem personernes handlinger og også gennem det, de ikke gør, uden at du siger det direkte. Sprogligt flyder det også flot, jeg bemærkede kun få fejl. Du bruger dialekt-ordene fint, så de som oftest ikke behøver en forklaring, fordi det fremgår af sammenhængen, eller af en sætning lige efter, der uddyber betydningen. Jeg kommer til at tænke på Thomas Korsgaards Hvis der skulle komme et menneske forbi, selvom den er fortalt fra en drengs synsvinkel. Og også Riebnitzskys Forbandede yngel. Jeg tænker på temaet, den dysfunktionelle familie (eller slægt), alle hemmelighederne, det usagte og volden, der lurer under overfladen. Jeg er hooked fra første side, og glæder mig til at læse mere. 🙂
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 2
Line
2018-06-28 16:02:55
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 1