Rigtig fin og opfindsom ide: At beskrive den apokalyptiske situation indirekte gennem øjnene på en person, som er optaget af noget andet! Du kunne måske overveje at lade novellen starte i nutidssituationen i skoven, som er den primære historie? Så kunne den lille scene i fortiden flettes ind som en tanke eller et minde? Det ville give mig som læser en mere klar fornemmelse af, hvor jeg er. På den måde kunne hele novellen også fortælles fra én synsvinkel. Jeg synes iøvrigt, den slutter så fint og sigende med, at mand og hund går væk fra byen. Du behøver ikke den allersidste sætning, som bliver lidt melodramatisk.

Sikke en spændende og beskrivende historie, Heidi! Lidt Dean R. Koontz ... og så med den skønne kærlighedshistorie til hunde 🙂

Den var søreme spændende at læse. Og dejlige beskrivelser af hans liv i naturen og hans kærlighed til hunden.

Som altid en skøn skøn historie fra din hånd, Heidi. Og uhyggelig! Jeg fik kuldegysninger af at læse den.😅 Og super sjovt at se, hvad der så endte med at få Asger ud af skoven (for en kort bemærkning). Og det var ikke trang til friske ærter.😆😉 Tak for en dejlig historie, og rigtig god weekend til dig.❤️

God historie - med en sjov drejning! KH Signe

Nydeligt, god ide og godt beskrevet - stanken af død er levende 😉