Projekter

Horror Nights Af Tina Stiller "Jeg har en idé", sagde Sarah. "Sidste år var jeg til sådan noget Horror Nights ude ved siden af slottet." "Der var bygget nogle uhyggelige kulisser op, og nogle folk var klædt ud og gik rundt og skræmte gæsterne." "Ja, det er da en fed idé", sagde Kasper "I stedet for at planlægge en halloweenfest, kan vi invitere alle 3.g. klasserne til Horror Nights og så feste bagefter". "Vi holde det ude på gården hos os", fortsatte Tristan. "Vi kan lave noget uhyggeligt udenfor, som folkene skal igennem". "Og så skal de ind i laden, hvor vi også skræmmer livet af dem, inden vi fester". Festudvalgets 10 deltagere var i fuld gang med planlægningen, og 3.g's Horror Night tog form. Dagen før arrangementet tog alle 10 ud til laden og fik sammen skabt en uhyggelig kulisse. Stablede halmballer med spindelvæv og edderkopper. Ophængte skeletter og græskarhoveder. Den enlige pære i ladens loft blinkede spøgelsesagtigt og ville, når mørket faldt på, give den perfekte stemning sammen med de blafrende lys i græskarrene. Udenfor blev lavet en sti gennem noget krat med flere gemmesteder til uklædte skræmmere. Området her ville kun være oplyst af lyset fra hovedhuset. Nok til at man kunne finde vej, men ikke så meget at man ville være helt sikker på, hvad man så. Udklædningerne blev gjort klar. Claus var god til at lave ulækre, åbne sår og zombieagtige ansigter, så han fik til opgave at sminke de andre ni udklædte skræmmere før arrangementet, mens han selv fik en klam klovnemaske på. Det blev også hans opgave at sørge for at sende gæsterne ind på området i små hold - max. fire ad gangen - og holde stemningen højt blandt de klassekammerater, der ventede. Tristan havde sørget for at sætte højtalere op i laden, og han fik lavet en playliste, så der først blev afspillet uhyggelige lyde og senere musik til selve festen. Det var blevet mørkt. Dagen, hvor festen skulle foregå. De 10 i festudvalget stod udklædte og klar. De var slet ikke til at kende i deres uhyggelige udklædning. Og før den første bil kørte ind på gårdspladsen med de første gæster, havde de fire af dem gemt sig udenfor nær laden, og fem af dem gik ind i laden. Klovnen Claus stod klar til at byde velkommen og sende gæsterne ud på den uhyggelige gåtur. Han sendte første hold af sted. Fra højtalerne lød uhyggelige skridt, knirkende døre og gentagne skrig. Disse skrig blev snart efter blandet med klassekammeraternes skrig, som de bevægede sig mod laden og mødte haltende zombier og mystiske personer med blødende sår. Skrigene bredte sig til laden efterhånden som han sendte flere og flere hold af sted. Det tog noget tid at få sendt alle 37 gæster af sted, men da sidste hold gik fra gårdpladsen, gik han modsatte vej rundt for at støde på dem, der indfandt sig i ladens bagerste del klar til fest. Han sneg sig ind gennem den dør Tristan havde anvist ham og var nær ved at ramle ind i Louise fra hans parallelklasse. Han havde glemt at tage klovnemasken af og hun stak i et skrig, da hun så ham. Han kunne gennem maskens øjenhuller se, at hun ikke brød sig om situationen, og han skyndte sig at tage masken af. "Hvordan er du kommet herind så hurtigt?" spurgte Liva fra hans egen klasse. "Jeg tog bare døren der", svarede han med et smil og et nik i dørens retning. "Jamen, jeg har jo lige mødt en skræmmende klovn på den anden side af laden, henne ved den anden dør" fortsatte hun. "Er I flere klædt ud som klovne?" "Nej, det er kun mig" svarede han kort men spørgende. "Mystisk", sagde hun "Altså jeg så en med klovnemaske slæbe af sted med Gustav, som jeg fulgtes med, lige inden jeg kom herind". "Slæbe af sted?" gentog Claus spørgende. "Det havde vi ikke aftalt. Det er ikke meningen, at vi skulle røre ved jer, bare hoppe ud og skræmme jer". "Det giver ingen mening" sagde Frederik "Jeg så også et ordentligt brød med en klovnemaske, der trak Gustav med udenfor laden igen, lige da de var kommet ind. Og det må altså have været noget, I havde aftalt, for han var smurt ind i det der klamme blod. "Øh, det er altså mig, der har blodet med, og der er ikke nogen, der har fået lov til at smøre andre ind i det, for det er ret svært at få af tøjet" sagde Claus vredt. "Desuden er det kun mig, der er klovn!. Zombierne er udenfor og dem med de klamme sår er indenfor". Claus stillede sig nervøst hen nær det sted, hvor gæsterne gik fra det skræmmende område i laden og ind, hvor festen skulle holdes. Han ville stå klar til Gustav kom ind, så han kunne se, om det var rigtigt, at andre havde brugt af det falske blod. Så kom det sidste hold, han havde sendt af sted. Men Gustav kom ikke ind. Tristan var gået hen for at skifte de uhyggelige lyde ud med festen playliste, og Claus skyndte sig hen til ham for at få stoppet al musik. "Gustav er væk", gispede han. "Vi bliver nødt til at finde ham, før vi kan feste". "Arh, han laver da bare numre med os" grinede Tristan. "Som en hævn for at vi har skræmt ham fra vid og sans". "Kan vi ikke bare lige finde ham", vrissede Claus, og i det samme lød en høj banken fra døren, hvor Claus var kommet ind øjeblikke før. "Hvad i alverden" sagde Tristan undrende og gik hen for at tage i døren. Men han kunne ikke åbne den. Den var sømmet fast fra ydersiden. Der gik ikke længe, så lød der en knasende lyd fra den anden ende af laden, idet den store port på laden forside, hvor gæsterne før var gået ind, blev skubbet i. Igen hørtes høje bankelyde. "Det skal være løgn" råbte Tristan "Kom" sagde han henvendt til Claus, og de banede sig begge vej gennem festområdet og gennem stierne af stablede kasser og halm for at nå frem til porten. Netop som de nåede frem holdt bankelydene op. Og porten kunne ikke åbnes. Tilbage til festen, der endnu ikke var kommet i gang, var en panisk stemning begyndt at brede sig blandt gæsterne, banede Tristan og Claus sig vej hen til et af bordene med snacks og drikkelse. Tristan stillede sig op på bordet og råbte ud over forsamlingen, "Må jeg lige få alle fra festudvalget herop NU". Fire zombier og fem kammerater med blødende sår møvede sig gennem grupper af gæster frem til Tristan og Claus. Der var forholdsvis stille i laden i betragtning af, at de var 47 mennesker samlet. Eller var de kun 46? "Gustav?" råbte Tristan. "Er du her?" Ingen svarede og klassekammeraterne kiggede sig tavse omkring. Liva begyndte at hulke. "Hvad sker der?", spurgte Sarah nervøst. "Aner det ikke" svarede Claus. "Enten er der sket noget med Gustav eller også tager han pis på os. Snart efter hørtes tunge trin på ladens tag. Gisp og tavshed lagde sig over 3.g-klasserne, mens alles øjne var rettet mod loftet. Trinene bevægede sig tungt og resolut nærmere festen og mod det sprossede tagvindue over festområdet. Da skridtene nærmede sig vinduet, blev de langsommere og lavere for pludselig at stoppe op. "Nu ringer jeg altså til politiet" hviskede Louise op mod Tristan. "Nej, vent! Det er sikkert bare Gustav, der prøver at skræmme os" hviskede han tilbage. Alles øjne var rettet mod vinduet, da en kradsende lyd kom fra den nærmeste dør. Flere skreg og vendte blikket mod døren. Folk stimlede sammen længere væk fra døren. Og en mumlen bredte sig i forsamlingen. Den blev afbrudt at et højt skrig fra Sarah. Hendes øjne var igen rettet mod tagvinduet. Skrigene bredte sig efterhånden som flere andre rettede deres blik i samme retning. Et klovneansigt var kommet til syne i tagvinduet. I maskens huller kunne man nede fra gulvet ane et par stikkende øjne rettet mod gæsterne. Øjnene fandt herefter vinduets hasper, og da den ene rude i sprossen var knust, kunne vedkommende stikke armen ind og åbne vinduet, der ellers var lukket indefra. Flere klassekammerater skubbede til hinanden i forsøg på at komme hen til døren og ud. Men den forblev lukket. Nogle stod som paralyseret og stirrede mod vinduet. Nogle skreg, nogle fumlede med deres mobiltelefonerne, mens andre kastede sig mod døren i forsøg på at komme ud. Personen på taget med klovnemasken fik hurtigt vinduet åbnet. Ansigtet forsvandt, og igen kunne de høre skridt på taget. Der blev stille, og en sagte gråd bredte sig blandt gæsterne. "Okay, det er altså ikke fedt mere det her" græd Liva "I har skræmt os. Gider I ikke godt stoppe nu?" "Det er ikke os det der" svarede Kasper med bævende stemme. "Det er slet ikke en del af planen". Igen hørtes lyden af tunge skridt. Denne gang helt langsomt og tungt. Og med en lyd som blev der trukket noget henover taget. Alles øjne var igen rettet mod taget og vinduet. Denne gang var det ikke en klovnemaske, der kom til syne i vinduet, men en mærkværdig klump. Det var ikke muligt for gæsterne at se, hvad det var. Og før nogle fik sagt et ord, blev klumpen presset gennem vinduet og faldt tungt mod jorden. Laden fyldtes igen med skrig som klumpen ramte gulvet, og styrken af skrigenes lyd øgedes i det samme, de kunne se, hvad der netop var landet på gulvet foran dem. Gustavs livløse og blodige krop.