Projekter

Hjemløs

Status: Skrivefasen__

En bog med en teenager i hovedrollen - uden at være en ungdomsbog i traditionel forstand
- om at være flyttet på tværs af Danmark for at begynde i 9. klasse
- om at være rodløs
- om at være vant til at klare sig på egen hånd
- om at være på glatis i andres selskab
- om at være en del af en familie, hvor stilheden er grum
- om drømmen om at finde et sted at høre til

Af: Martin Kirkegaard

Genre: Skønlitteratur

Tags: #ungdom #ïdentitet #ensomhed #Kærlighed

Heidi Bobjerg > Hjemløs
2018-05-18 19:18:52
Din ramme om denne fortælling er nok set før, men du har også nogle gode detaljer, der får den til at skille sig ud. Faren, der har travlt med at komme af sted, den overivrige mor, der hele tiden forsøger at gætte, hvad Lasse vil, og næsten lever hans liv for ham. Hvordan en tidlig diagnose kan få en mor til at ville fjerne alle sten på barnets vej. Lasse har nogle gode refleksioner om sit nye liv, men det virker bedst, når han beskriver situationer, han er midt i, og ikke opsummerer hvordan tingene plejer at være. Nogle steder bliver det meget refererende, hvor du sagtens kunne skabe mere action med dialog og tilstedeværelse midt i begivenhederne. Lasses opdeling af klassen i grupper er meget firkantet og bastant. Vis os hellere, hvordan klassen fungerer gennem konkrete situationer, beskrivelser af personerne, hvad har de på, hvad siger de, hvordan opfører de sig. Ikke i generelle vendinger, men med hverdagsscener, ligesom du gør det med Sanne og den låste dør. Der får vi en sjov, akavet og malende situation, som siger en masse om de involverede personer. Lasse behøver heller ikke kommentere så meget, læseren kan sagtens selv forstå, hvad der foregår. Det samme med knallertscenen. Der har du også en konkret hændelse, som siger en masse om din hovedperson og hans nye kammerater. Håber, du kan bruge det. 🙂
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 1