Projekter

En skæbne i stereo

Marius virker til at have alt det, som man burde bruge til at blive tilfreds med. Marius har et flot udseende og en kæreste og en søn og dyre møbler og en flot lejlighed og et godt arbejde. Men Marius er, af en eller anden grund, ikke tilfreds. Marius har en underliggende uro, der kun forsvinder efter blodpromillen vokser. Det bliver sværere for Marius at få alkoholen til at give ham den effekt, han søger, og på en tur til Mallorca med sine gamle gymnasievenner, han ikke har set i tyve år, møder han Isabella. Isabella er et væsen, der kun besøger Marius, når han sover, men hun giver ham den ro, som han har søgt længe efter. Roen kommer med en pris, som Marius skal gøre op med sig selv, om han vil betale. Marius skriver sit liv ned på en gammel skrivemaskine, han har fundet på et loppemarked, for at gøre op med, om han vil være i den verden, som han lever i, eller leve i den drøm som Isabella giver ham.

Lidt om romanens tilstand:
Jeg er færdig med at skrive romanen og leder efter nogle betalæser, der har lyst til at tage kampen op med ris og ros og hvad der ellers er nødvendigt, for at manuskriptet kan blive god nok, god, bedre eller bare interessant nok til, at et forlag kunne overveje at udgive skidtet. Jeg har kun uploadet første "ark", eller hvad man skal kalde det, af bogen, så hvis I har lyst, vil jeg gerne sende et dokument med resten af historien. Hvis der også er stor nok interessere, kan jeg måske uploade resten her på siden i et begrænset stykke tid, men det har jeg ikke besluttet mig om endnu. Jeg er meget åben for kritik, da jeg fik en del på Gladiatorskolen og er blevet vant til adskille teksten fra forfatteren. Så kom hid og kom glad med kritikken :).

Af: Nick Meldal

Genre: Skønlitteratur

Der er ingen aktivitet endnu