Tak. Der skal bindes en del op inden del III:) Det er også rigtigt og godt set med pistolerne. Man skal have styr på sin tjenestepistol:)

Tak for kommentaren:) Måske er tricket at forkorte fortælletiden, så den tekst, der er tilbage, bliver mere kondenseret, men hvis trinene mellem temposkiftene fjernes, vil det være svært at få til at fungere som fortælling, medmindre disse trin justeres, så de følger samme tempo. Der skal afgjort skæres i mængden af tekst. Karaktererne kan tegnes hurtigere. Dialogerne kan blive skarpere. Det overflødige kan overflødiggøres, mens historien nærmer sig den afslutning, der var tænkt, men som hele tiden justerer sig, indtil den ligger fuldstændig fast. Når den gør det, bliver det meget nemmere at se, hvad der skal skæres fra eller lægges til. God påske.

Jeg kan ikke huske hvem der sagde: "skulpturen har været der hele tiden, jeg har kun fjernet de overflødige stumper". Det er fristende at hive Michelangelo frem, men jeg mener ikke det var ham.

Man vælger sig april, eller den vælger en. Det sner og solen skinner. Det sker ikke så tit. Måske kan man vænne sig til varmen eller vente på at blive varm nok, men sneen bliver aldrig kold nok, til at den lægger sig. Den hvirvler rundt, indtil den bliver væk.

Tusind tak:)

Ja.

Tak:)

Hej Heidi. Det er ikke alle, der læser de små detaljer. Tak for de rosende ord. Dem er jeg glad for:) Jeg er ikke så god til at håndtere ros, men det må jeg arbejde med:) Jeg er især glad for linjen med det mystiske. Jeg tror, at det er rigtigt set, at der ikke kan være to jegfortællere i det samme kapitel. Det burde heller ikke fungere, men nu gav du mig en ide til, hvordan det alligevel kan lade sig gøre at få en anden jegfortæller ind. Passiverne havde jeg ikke tænkt over, men det er klart, at det bliver mindre visuelt, når læseren ikke umiddelbart får at vide, hvem der udfører handlingen. Tak for din væsentlige kommentar!

Jeg er glad for, at jeg kunne give dig en ide. Det er jo det, feedback er til for. 🙂 Faktisk havde jeg ikke helt fanget, at det var to forskellige jeg-personer, så jeg er spændt på, hvordan du vil tydeliggøre det.

Hej Heidi. Jeg er ikke så øvet i panoramiske fortællinger. Sproget hos de to fortællere var også for ens. Jeg venter med at indsætte den anden fortæller til en scene, der er bedre egnet. Tak for feedback.

Tak for den super-konstruktive kommentar. Jeg har ikke selv lagt mærke til tempo-skift. Måske skyldes skiftene, at der i dette projekt er mange fortællere, og at jeg ikke formår at "komme ind i hovedet" på dem alle. Derved forbliver de typer eller stereotyper, og det afspejler sig i sproget. Jeg tror, at det bedste resultat kommer, når figurerne selv "får ben", når de får deres eget liv, uden at jeg behøver at gøre andet end at give dem plads. Skiftene kan også skyldes noget mere generelt, men det er ikke en bevidst strategi. I forhold til sindsmæssige afspejlinger skriver jeg ofte (næsten altid) to timer tidligt på dagen. Dagene er mere eller mindre ens. Det eneste, der ændrer sig, er teksten. Men det betyder ikke nødvendigvis, at det skrevne ikke er en afspejling af sindet, eller at den kreative proces, der sker, når ordene former sig på skærmen, ikke på en eller anden måde lader sig påvirke af det jeg, der ikke altid formår at holde sig i baggrunden. Jeg mener, at det er Eliot, der på et tidspunkt advokerer for nødvendigheden af adskillelse mellem forfatteren og det forfattede. At der ved den kreative proces sker en forædling af forfatterens personlige erfaringer. Faktisk mener jeg, at Eliot går et skridt videre og postulerer, at jo større afstanden er, jo større er kunstneren. Nu kan jeg ikke finde citatet (man kan ikke finde noget på søgemaskinen på grund af personlig profilering efterhånden, men det er en anden snak. Dette indlæg er blevet for langt allerede). Tak for kommentaren.

Jeg skriver bedst når jeg går ind i en anden identitet, går ind i et specielt rum. Jeg har tidligere citeret Doctorow omkring forfattere og skizofreni, og det er vel at gå på muren ;-.) God weekend, tager til Vestjylland i morgen for at få blæst hjernen ud.

Tak:) Håber, du havde en god tur på den vestjyske mur. Ved min næste gennemskrivning skal figurerne skrives om, indtil de bliver karakterer. Jeg har hidtil arbejdet med fire typer baseret på de otte kognitive funktioner fra Myers-Briggs, men det er ikke nok. Jeg skal have fyldt flere detaljer på figurerne i scrivener. De skal have deres eget særegne sprog - jeg kommer i tanke om, at det kan være sproget, der gør, at der er temposkift, men det skal samtidigt flugte med historien også. Det skal passe ind i forlængelse af det foregående, mens det leder videre til det næste. Det er ikke den nemmeste øvelse. Jeg har flere gange tænkt, at det var en umulig øvelse, men det skal være svært. Det skal være præcist så svært, at jeg ikke helt ved, om det kan lade sig gøre, men når jeg er færdig med gennemskrivningen, skal der ikke være nogen forfatterstemme tilbage. Der skal kun være figurernes. Jeg har også fundet en ny ide til, hvordan det hele ender. Det blev pludseligt indlysende kl. 1837, mens jeg var ved at se noget på netflix. Jeg skrev det faktisk ned, eller jeg lavede en tegning, så jeg var fri for sprogets begrænsning. Det gør jeg normalt aldrig.

Er tilbage fra det jyske og nogle gode løbeture på stranden. Jeg tænkte på et tidspunkt at det måske var en ide at "binde" kapitelnavne og figurerne. Måske er det bare min hang til matematisk form som spiller ind her, jeg bruger selv Fibonacci. Det lyder spændende det du gør, og jeg stiller gerne op som beta-læser til projektet. Jeg vil i den nærmeste fremtid læse "27 liv" i den nuværende form.

Er tilbage fra det jyske og nogle gode løbeture på stranden. Jeg tænkte på et tidspunkt at det måske var en ide at "binde" kapitelnavne og figurerne. Måske er det bare min hang til matematisk form som spiller ind her, jeg bruger selv Fibonacci. Det lyder spændende det du gør, og jeg stiller gerne op som beta-læser til projektet. Jeg vil i den nærmeste fremtid læse "27 liv" i den nuværende form.

Er tilbage fra det jyske og nogle gode løbeture på stranden. Jeg tænkte på et tidspunkt at det måske var en ide at "binde" kapitelnavne og figurerne. Måske er det bare min hang til matematisk form som spiller ind her, jeg bruger selv Fibonacci. Det lyder spændende det du gør, og jeg stiller gerne op som beta-læser til projektet. Jeg vil i den nærmeste fremtid læse "27 liv" i den nuværende form.