Log ind
Maria Rytter, der til dagligt arbejder i en akutmodtagelse som en del af uddannelsen til at blive praktiserende læge, har skrevet sin første børnebog, Nullerbørge, og er i færd med at prøve at få den udgivet. Maria har i denne forbindelse skrevet en serie af artikler, hvori hun fortæller sin historie om processen og mødet med den store og skræmmende bogbranche – fra en nybegynders perspektiv.
Som barn fortalte min mor godnathistorier om nullermanden NullerBørge, der boede i navlen og tog ud på eventyr. Jeg kiggede på min navle og forestillede mig, hvordan han tog på tur op til ørerne og svingede sig i håret. Måske det allerede var dér interessen for det lægelige begyndte. Jeg elskede universet, hvor man kom HELT tæt på kroppen. Et univers som kun min mor og jeg kendte til.
Jeg har egentlig altid vidst, at jeg skulle skrive bogen, NullerBørge. Så jeg valgte det mest fredfyldte tidspunkt i mit liv til at gøre det: min barsel med barn nummer to.
Alle småbørnsforældre ved, at barsel er den rene badeferie og overskuddet er ENORMT. Især ved barn nummer to. Måske derfor får man også en stor trang til at realisere sig selv. At huske sig selv på, hvem man var engang. I ved, så man ikke bliver fuldstændig idiot. Om det så er at komme med undskyldninger for at træne, melde sig til keramik, sparke dæk i garagen med gutterne eller fordybe sig i en verden bestående af nullermænd, bussemandsjokes og ørevoks. Jeg røg selvsagt i nullermandsfælden og sad aften efter aften begravet i mit finurlige kropsunivers.
”Hvad har du nu skrevet?” spurgte min mand og rystede på hovedet, når jeg sad og klukkede i stuehjørnet over en NullerBørge-joke omkring lange næsehår.
Da jeg havde sat det sidste punktum på side 19, rettede jeg det pænt igennem på en aften. Som en anden danskstil i gymnasiet. SÅDAAAAN, færdig!
Ikke noget med kapitler. Nej nej. Til gengæld en MASSE manuel indryk, ren tekst i 19 sider, få linjeskift og FYLDT TIL RANDEN med biord.
GUF for enhver redaktør!
ÉN aftens redigering, yes. Jeg kunne det der shit. Fik 10 i dansk i gymnasiet, så deeet …
(Den lader jeg lige stå for sig selv, så I – bogmennesker – kan få lov til at le lidt overbærende og med et nuurh-hvor-sødt-agtigt smil på læben).
Imens tænkte jeg: ”Wow, Maria! Du har skrevet en børnebog!” og med Pippi-tjullahopsasa fandt jeg hjemmesiden frem for Danmarks STØRSTE forlag.
Ja, for den skulle da VIRKELIG fyres afsted til de STORE kanoner. Det skulle den da! Den skulle indlæses af Lars Thiesgaard og udgives på flere sprog. JA! Der skulle laves NullerBørge-bamser, spil, tegnefilm og tøj med NullerBørge. Jeg smilede ved mig selv, når jeg tænkte på, hvordan jeg ville sidde i Go’Morgen Danmark foran Puk Elgaard og være ”så taknemmelig” over prisen for ’Årets Børnebog’.
AFSTED med den! SEND!
Tiden derfra gik kraftstejlerme langsomt …
Tik tak tik tak …
Jeg ventede på, at redaktøren ville ringe og sige – ikke ”tillykke” – men… TUSIND TAK! (Sådan virkelig fra hjertet, ik?)
Der ville komme en limousine og hente Maria fra provinsen. Køre hende til storbyen, hvor en rød løber BANEDE vejen hen imod forlagskontrakten, kuglepennen og champagneglasset.
Tik tak tik tak …
Åh, hvor spændende! Det ville garanteret blive livestreamet. NullerBørges fødsel!
Tik tak tik tak …
Diiiing! Mail fra forlaget 3 uger efter. Hold da op, skrev de ikke 6-8 uger? Det var nok, fordi de var SÅ vilde m…
”Afslag.”
Jeg spyttede min instagram-venlige caffe latte ud af munden, tørrede skærmen over med mit ærme og skulle lige læse det igen: ”Afslag.”
WHAT THE F*???
Jamen? Jeg var sgu da den nye Ole Lund Kirkegaard? Hvad var det, de forlagsmennesker ikke forstod? (Armene over kors, udspilede næsebor og så en lille tåre i øjenkrogen).
Den her historie var jo FULDSTÆNDIG original! Hmmf. Det gjorde simpelthen så ondt, fordi NullerBørge var mit lille hjertebarn, mit barndomsminde. KASTET ud med skraldet. Hvor fanden var der en megafon, når man havde brug for den? Så havde jeg nemlig råbt tilbage: ”I KOMMER TIL AT FORTRYDE DET!” (knugende, truende hånd).
Dyb indånding, Ole Lund! Kig’ lige på dit manuskript igen … Jeg fandt dokumentet frem og opdagede hurtigt, at jeg havde skrevet NullerBøvs flere steder. Ej okay, hvor pinligt.
Ja, det var selvfølgelig ikke den eneste fejl, jeg opdagede. Det kan I nok regne ud.
Men jeg ANEDE ikke, hvordan jeg skulle gribe det an? Jeg manglede i dén grad vejledning på processen (… kan jeg se i dag. Dengang var jeg bare rundforvirret og naiv). Hvor var behandlingsvejledningen? Retningslinjen? Opslagsværket? Enhver naturvidenskabelig nørd ville ryste i bukserne over den her branche.
Jeg startede på arbejde igen efter min barsel, og der skulle gå flere år, hvor NullerBørge bare lå i navlen (hvor han jo bor). Skuffet og flov slikkede han sine sår, indtil året slog 2021.
Det var en aften i januar, hvor ungerne stod foran bogreolen for at vælge en godnathistorie, at jeg fik en klump i halsen. Jeg kom til at tænke på, hvor meget de i grunden ville elske NullerBørge. Og måske også andre børn og deres forældre? Som det havde givet min mor og jeg.
”Mor, det klør i øret!”
Min mor gav mig et kys på panden og sagde, at det nok var NullerBørge, der var taget på weekendtur i øret og morede sig med at kilde mig. Jeg ELSKEDE, at hun forklarede ting med NullerBørge. Og jeg forestillede mig ivrigt, hvordan NullerBørge sad inde i øret og skraldgrinede af mig.
Det gav mig pludselig en fornyet motivation, og samme aften fandt jeg min lille NullerBørge frem igen.
Jeg mærkede nu en uventet gejst, som jeg sjældent havde oplevet i mig selv. En tro på, at dét her SKULLE fandme lykkes! Jeg ville ikke stoppe, før jeg sad med bogen i hånden.
Samtidig var jeg klar over, at jeg var trådt ind på ukendt territorium. Jeg anede ikke en fløjtende fis om BÅÅÅV-BRANCHEN (siges med jysk accent, lidt vrængende og med rullende øjne. Prøv igen: Båååv-branchen).
KAPITEL 1: ERFARING/OBSERVATIONER
- Jeg var kraftstejlerme naiv!
- Én redigeringsaften er for lidt, you guys!
- Bogbranchen vil ikke have ”uredigeret bras”, selvom historien er fantastisk.
What to do from now? Der var jo ÉT eller andet galt, tænkte jeg.
Ro på. I næste kapitel får du en ny ven, som sendt fra himlen. Og du bliver bevidst om, hvor EXCEPTIONELT dårligt dit første NullerBørge-manuskript var redigeret. Så pinligt.
Marias historie fortsætter her på Uniteandwrite. Du kan også følge hende og processen på hendes Facebook-side ”Maria Rytter – Børnebog fra start til slut” (https://www.facebook.com/Maria-Rytter-b%C3%B8rnebog-fra-start-til-slut-107488784751418)
Marias børnebog, NullerBørge, handler om en nullermand, der bor i navlen og tager på eventyr. Følg med her på Uniteandwrite eller på Marias Facebook-side og se, om det lykkes hende at få drømmen om en udgivelse til at gå i opfyldelse.
