Sider | Artikler | Projekter | Brugere

Projekt: Spejlvendt (working title)

Joy har det perfekte liv. Hun har en mand der tjener mange penge, et stort hus, to biler og to børn. Historien starter da det sidste barn er flyttet hjemmefra, og følger Joy i fem dage. Der begynder at ske sære ting i og omkring huset når hun er alene hjemme, hvilket hun er det meste af tiden. I starten forsøger hun at rette det tilbage, men hændelserne får en karakter der gør at det bliver umuligt. Der er ingen logik i det der sker, og det trodser efterhånden også de almindelige naturlove. Joys mand Mark forsvinder på trediedagen, og hun finder et hemmeligt rum med billeder af ham og en familie i situationer hun ikke kan genkende. Det største chok er da hun ser at den kvinde hendes mand er sammen med på billederne er hende selv.

Projekt: Sara, Sara ...

Markus er en succesrig karrieremand på 30. Men han er midt i en ubehagelig skilsmisse. Han går i byen en fredag aften og møder Sara. Han er vild med hende, tager med hende hjem, men han ser ikke, at han måske er ved at gå direkte ind i en fælde. Da Sara forsvinder og sporene peger på ham, går det op for ham, at ingen kender hende på hendes arbejde, der bor en anden i hendes lejlighed - Sara findes ikke. Er Markus offer for et ubehageligt set-up og hvorfor?

Projekt: Sandheden om Oliver

Jeg fortælling med en hovedperson, som åbenlyst lyver. En forfølgelseshistorie og en forelskelse er det bærende element.

Projekt: Ludomanen

Titlen er en arbejdstitel, romanen er endnu i skrivefasen. Det er en klassisk thriller om en privatdetektiv, Ulf Hammer, som er tidligere politimand, der blev afskediget på grund af druk. Han er nu tørlagt og privat" snuser." I denne roman opsøges han af en kvinde, Irene Nørgaard, der mistænker sin mand, Jack Nørgaard, som hun har en bedemandsforretning med, for at være hende utro. Det viser sig, at han er ludoman. Han har lånt på det sorte lånemarked for at redde økonomien og er rodet ud i kriminalitet for at klare afdragene.