Sider | Artikler | Projekter | Brugere

Artikel: Karen Blixen

  Hun er uden tvivl en af Danmarks største forfattere nogensinde. Baronesse Karen von Blixen-Finecke kom til verden den 17. april 1885 som Karen Christentze Dinesen. Hun blev eventyrer, digter, forfatter og storyteller under både sit eget navn og pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel. Hun er berømt for værkerne Sy...

Artikel: Tanja Lønberg Rasmussen

  Tanja Lønberg Rasmussen er krimiforfatter med flere udgivelser på bagen, heriblandt sin krimiserie, der starter med romanen Sarahs skytsengel. Tanja er denne uges gæsteblogger. Hvornår startede du med at skrive? Jeg har altid skrevet. Lige fra jeg lærte at skrive. Jeg startede med at digte små historier til mine tegninger. Så u...

Artikel: C.S. Lewis

  C. S. Lewis tilhørte den litterære diskussions-gruppe The Inklings sammen med sin nære ven J.R.R. Tolkien, og han er bedst kendt for sine værker i Narnia-serien. Som unge så og genså vi ofte tegnefilmen om Løven, Heksen og Garderobeskabet. Historien om Narnia fascinerede betydeligt, men vi anede ikke, hvem forfatteren Clive Staples...

Artikel: Om ild, genbrug og klichéer

  I de fleste sprog har alle navneord et køn – og hvis du allerede keder dig, så hold lige fast et par linjer endnu. Det handler faktisk slet ikke om grammatik. Det er bare der, det starter. Okay: Nogle sprog opererer med hankøn og hunkøn, andre med fælleskøn og intetkøn, og andre igen med en kombination af disse. Nogle afrikanske sp...

Artikel: Svar på Skriveøvelse #93

  I start juli 2018 lagde vi en spritny skriveøvelse op på Uniteandwrite, hvori vi opfordrede jer til at sætte jer ind i hovedet på en 80 år gammel, bitter mand og fortælle om en bustur fra hans synsvinkel, og derefter indsende jeres svar. Skriveøvelsen kan læses her. Vi modtog en god bunke svar på skriveøvelsen, og alle af dem var gode o...

Projekt: Det Lyriske Skyggeliv

Her er en lille poesi samling, der omhandler de mest smertefulde følelser i tilværelsen.

Projekt: Og ingen taler om det

Når jeg kigger tilbage i dag, ser jeg tydeligt min egen dysfunktion. Jeg ser hele min families dysfunktion, og hvordan mønstrene dannedes gennem generationer. Kvinderne i min familie har indlært selvudslettelse som en strategi, for at kunne overleve i de betydningsfulde relationer de har været i. Mit liv har i høj grad båret præg af dette fænomen. Gennem hele mit liv har jeg dels kæmpet for min egen berettigelse, kæmpet for at mærke kærlighed og lære den at kende, og sidst men ikke mindst har jeg kæmpet for at forstå mine egne mønstre og strategier, mine egne valg og for at ændre på hele baduljen, så mine egne døtre ikke skulle slæbe videre på den psykiske sociale arv, om at leve et liv hvor dit selv ikke har betydning. Mens jeg var i det, havde jeg ingen ide om, at jeg med min adfærd selv skabte mange af de ulykkelige situationer jeg havnede i. Jeg var følelsesmæssigt helt alene. Idag forstår jeg at historien om, ikke at tale om noget smerteligt gjorde at ingen omkring mig, nogensinde spurgte mig hvad jeg var så ked af, eller hvordan det kunne være jeg valgte sådan og sådan. Nu ser jeg helt tydeligt, at det er et vilkår når du bor og vokser op i et miljø og i en familie, hvor følelser ingen plads har og intet sprog har. Hvor dem du er sammen med, som skal varetage dig og din opvæksts betingelser, ikke kan snakke følelsernes sprog, ikke har mod til at mærke det de mærker, men har udtalte kompetencer i at gemme det væk, og ikke tale om det. Historien folder sig ud og det er mit håb og mit ønske at du som læser, efterhånden kan spotte det mønster der ligger i mine strategier for overlevelse, for at berettige min eksistens i en verden, jeg ingen redskaber havde til at oversætte, i et liv jeg dybest set ikke mente jeg havde ret til, hvor jeg omgav mig med mennesker der kun bidrog til den opfattelse af mig selv, så jeg kunne fastholde billedet, jeg var blevet vildledt til at se. Undervejs mødte jeg nogle få voksne, der så mig for det lille barn jeg var, som gav