Sider | Artikler | Projekter | Brugere

Projekt: Sølvvinge

Denne historie foregår i samme verden som (Rød) - bare langt tidligere. Må advare om, at der ligesom i (Rød) er en hel del sex og vold. Volden i denne historie er dog hovedsageligt rettet mod en race væsner, som menneskene kæmper imod - og omvendt. For jer der har kastet et blik på (Rød), er det fortællingen om hvordan Kerborostraktaten blev til. For alle andre - velkommen til. Sølvvinge er en selvstændig historie. Fortælleren er Mynte - han er finskytte, spejder og halvblod. Halvblod er mennesker hvis genetiske materiale er blandet med væsenernes for at lave særligt gode soldater. Udadtil ses blandingen ikke.

Projekt: Variante

Dæmonerne lurer mellem træerne i det mørke Sibirien, og kun få har kendskab til dem. Efter års eksperimentering, er en gruppe unge blevet udvalgt til at bekæmpe disse dæmoner, men en af dem ved dog ikke at hendes skæbne er bundet til dette. Lara har levet det meste af sit liv i fred i det kolde Moskva, det er dog indtil den nat hun ved et uheld kommer til at slå en mand ihjel og kontrollen glider ud mellem fingrene på hende.

Projekt: Og ingen taler om det

Når jeg kigger tilbage i dag, ser jeg tydeligt min egen dysfunktion. Jeg ser hele min families dysfunktion, og hvordan mønstrene dannedes gennem generationer. Kvinderne i min familie har indlært selvudslettelse som en strategi, for at kunne overleve i de betydningsfulde relationer de har været i. Mit liv har i høj grad båret præg af dette fænomen. Gennem hele mit liv har jeg dels kæmpet for min egen berettigelse, kæmpet for at mærke kærlighed og lære den at kende, og sidst men ikke mindst har jeg kæmpet for at forstå mine egne mønstre og strategier, mine egne valg og for at ændre på hele baduljen, så mine egne døtre ikke skulle slæbe videre på den psykiske sociale arv, om at leve et liv hvor dit selv ikke har betydning. Mens jeg var i det, havde jeg ingen ide om, at jeg med min adfærd selv skabte mange af de ulykkelige situationer jeg havnede i. Jeg var følelsesmæssigt helt alene. Idag forstår jeg at historien om, ikke at tale om noget smerteligt gjorde at ingen omkring mig, nogensinde spurgte mig hvad jeg var så ked af, eller hvordan det kunne være jeg valgte sådan og sådan. Nu ser jeg helt tydeligt, at det er et vilkår når du bor og vokser op i et miljø og i en familie, hvor følelser ingen plads har og intet sprog har. Hvor dem du er sammen med, som skal varetage dig og din opvæksts betingelser, ikke kan snakke følelsernes sprog, ikke har mod til at mærke det de mærker, men har udtalte kompetencer i at gemme det væk, og ikke tale om det. Historien folder sig ud og det er mit håb og mit ønske at du som læser, efterhånden kan spotte det mønster der ligger i mine strategier for overlevelse, for at berettige min eksistens i en verden, jeg ingen redskaber havde til at oversætte, i et liv jeg dybest set ikke mente jeg havde ret til, hvor jeg omgav mig med mennesker der kun bidrog til den opfattelse af mig selv, så jeg kunne fastholde billedet, jeg var blevet vildledt til at se. Undervejs mødte jeg nogle få voksne, der så mig for det lille barn jeg var, som gav

Projekt: MED EGNE ORD - 14 kvinders beretninger om seksuelle overgreb

Antologien Med egne ord er 14 kvinders beretninger om seksuelle overgreb – fra ’daterape’ over voldtægt til seksuelt misbrug. Her samles udtryk fra kvinder 20-60 år, der frit beretter om deres oplevelser – og de overlevelsesstrategier, der har været tilgængelige for dem. Har været projektleder, workshopafholder og redaktør på dette projekt.

Projekt: Bag helvedets tankespind

“Jeg var overbevist om, at alle omkring mig ville gøre mig ondt. Når nogen forsøgte at tale til min fornuft, så blev deres ord forvrænget, så det passede ind i min virkelighed”. Min hånd fløj op til min mund. Mine øjne stirrede på det, som jeg var vidne til. Kunne det virkelig passe? Kunne det være rigtigt? Det var ikke fortællingen, jeg satte spørgsmålstegn ved. Men derimod min egen verden. Jeg var målløs. Jeg havde en klar fornemmelse af, at noget havde sagt klik. Ikke et klik som i “nu bilver jeg vanvittig og går fra forstanden” - men et klik, som det man hører, når den sidste brik i et puslespil passer helt perfekt. Når det hele går op i en højere enhed, og man endelig kan se det færdige resultat af de tidskrævende og hårde arbejde. Jeg havde jo været psykotisk. Mit verdensbillede havde i mange år været fuldstændig forvrænget - og jeg havde aldrig sat spørgsmålstegn ved det - for jeg kendte ikke til andet. Dét var min virkelighed. Jeg var overbevist om, at andre ville mig ondt. Jeg bildte mig selv ind, at jeg gjorde mig selv en tjeneste ved altid at frygte det værste. Så kunne intet overraske mig. Det var min overlevelsesstrategi. Men måske var det også resultatet af et sygt sind. Et sind, der aldrig havde fået lov til at hele. Et sind som kontinuerligt havde forgiftet sig selv med usunde forsvarsmekanismer, som blot trak pinen i langdrag. "Bag helvedets tankespind" er baseret på virkelige hændelser og personer med et lille twist af fiktion.

Projekt: Og ingen Taler om det

Den bygger på virkelige oplevelser - det er min historie, og det er en stærk historie. Om overlevelse og styrke, om årsager og sammenhænge og om senfølger....

Projekt: Zágala (arbejdstitel)

På en fjern planet lander et stjerneskib fyldt med individer fra en døende planet på jagt efter et sted at slå sig ned. De kalder sig kasuler, og de er strenge, målrettede, materialistiske og kun fokuserede på deres egen arts overlevelse. På samme planet lever anaiderne i forvejen, og selv om begge de to arter fysisk er menneskelignende, så er anaider så forskellige fra kasuler, som det overhovedet er muligt. Vegetative, drømmende, spirituelle. Min historie handler om sammenstødet mellem de to kulturer, personificeret ved Zágala, som er barn af en kasulmand og en anaidekvinde. Science Fiction & Fantasy på én gang.